Supersund dansk hverdagsmad – Mad-workshop, Vejle

Møllerup Products afholder i Food Innovation House en workshop om hamp i maden.

? Vi har strikket en hyggelig og læringsrig aften sammen, så grib din veninde/mor/kollega/partner under armen og kom til en sjov mad-workshop, hvor du bliver klogere på, hvordan man bruger Møllerups fire basis hampeprodukter i nemme smagfulde retter: ristede hampefrø, afskallede hampefrø, hampeolie og hampemel.

Hvad lærer jeg?

  • Du lærer mere dybdegående om hvorfor, hamp omtales som en sund og næringsrig råvare
  • Du får lov til selv at prøve at bruge alle fire basis hampeprodukter i udvalgte nemme hverdagsretter
  • Du får tips og tricks til brugen af hamp i dit køkken
  • Du bliver bombarderet med hampe-facts, dog ikke på et stykke hampe-papir, som for eksempel USA’s forfatning er skrevet på ? Faktisk burde alt papir være lavet af hampefibre, da hampen kræver mindre plads og vand ved dyrkningen end træ gør, og samtidig ovenikøbet holder bedre end almindeligt papir.

Hvad får jeg ellers ud af denne aften?

  • I løbet af aftenen vil vi lave og spise vi en lækker 3-rettes menu sammen, selvfølgelig med masser af hamp i
  • Drikkevarer - hampeøl, hampete og vand er inkluderet
  • Du får et opskriftshæfte til at tage med hjem
  • En goodiebag med fire hampeprodukter fra Møllerup (værdi: 180 kr.)