Udviklingskøkken

Mulighederne med udviklingskøkkenet

Næsten alt er muligt i udviklingskøkkenet. I kan lave prøveproduktion, hands-on workshops, salgsforbedrende møder eller innovationsforløb. Her får I nogle faciliteter, hvor I
kan udvikle nye retter og produkter, gennemføre produktjusteringer – fx smag og forlænget holdbarhed, fibre eller alternative ingredienser. Leg med kolleger, kunder, målgrupper,
maden, smage, konsistens og råvarer – kun fantasien sætter grænser.

 

Hvad er indeholdt i lejen?

Køkkenet er moderne, fuldt udstyret og optimalt til ca. 10 personer. Med i lejen er et mødelokale med storskærm i direkte tilknytning samt lagerfaciliteter incl. frost og køl. Rummet giver med sine kameraer, mulighed for optagelse af sekvenser fra dagen, live streaming til andre lokationer samt mulighed for at tage optagelserne med hjem på et usb-stik til senere brug i fx markedsføring på de sociale medier, youtube, web mv.

Tilkøb kompetencer

Står I og mangler samarbejdspartnere, kokke, udviklere, ernæringseksperter, forskere, specielle ingredienser eller lignende til udviklingsdagen, er vi gerne behjælpelige.

Se priser og specifikationer her. For mere information kontakt os gerne.